Ane Henriksen

Telos Art Publishing 2004

Mine billeder er en slags hud, et udtryk for noget sårbart. Jeg prøver at rumme det omgivne samfund og transformere det til min virkelighed, til en ny selvfølge, en stilhed, frastødende og dog appellerende  - søgende, med en blanding af tvivl og overbevisning.

Mit humør fylder så meget, tanker forstyrrer min opmærksomhed - er forvirret og modsætningsfuld, måske derfor prøver jeg at skabe balance. Jeg snurrer længe rundt om mig selv - før jeg når frem til essensen, eller står stille som et dyr der vejrer, mens jeg blafrer gennem alskens núancer af følsomhed. Hvordan giver jeg smerten vinger...

Med emotionelle tråde ønsker jeg at skabe rum - med mulighed for at slippe væk. Jeg forsøger på ikke at forstyrre betragterens opmærksomhed - men at vække til opmærksomhed og måske forundring, og vil gerne vække stille klange, mens jeg prøver at forstå min verden. Drømmer om at favne verden - ikke at overbevise den. Jeg råber stille.