Ane Henriksen

Astrid Krogh - 31. oktober 2007

At en stump ”slingredug” indsmurt i spildolie fundet på en vandretur ved Vesterhavet skal blive skelsættende for ens karriere er ikke forundt de mange. (For de uindviede er ”slingredug” et gumminet, som fiskerne lægger på bordet så kaffekoppen ikke roterer under søgang.)
Og hvem ville i øvrigt overhovedet tænke på at tage et stykke olieaffald med hjem fra en strandtur?
At et så ydmygt materialefund danner grundlaget for dette fantastiske værk, vi ser hænge her ved siden af med titlen ”Natur U Natur”, grænser til det ufattelige.

Men Ane Henriksen gør med sit næsten sfæriske væsen og eksperimenterende materialer tryllerier.
Dette kombineret med gedigent håndværk og sikker sans for billedets komposition placerer hende ikke kun i toppen af danske billedvævere, men også blandt den tunge verdenselite indenfor sit fag.
Du har om nogen bragt billedvæverfaget en tiltrængt fornyelse, og dine værker er efterspurgt på internationale udstillinger.
Du har høster mange fine priser og legater - Blandt andet fik du i 1992 i Kyoto ”Outstanding Award” for dit værk ”Set Going” på The 3'rd International Textile Competition.

Med al din oprigtighed og ligefremme facon for mediet og idéen frembringer du ”moderne billeder”, og du er nærmest forud for din tid.
I efteråret 2001 faldt Twin Towers i New York, mens du allerede i foråret 2001 udstillede et gigantisk værk (1,5 x 5,2 meter) på Skive Kunstmuseum, som du kaldte ”slaget 2001”.
Inspirationen var en svamp på din vej - igen fra én af dine utallige ture derovre i den uregerlige natur ved Hanstholm - resultatet er et nærmest digitaliseret billede af struktur i natur. Igennem dit intuitive arbejde ved væven, bliver vævningen til et kæmpe stort foruroligende, nærværende og ikke mindst betagende værk, der efterlader beskueren med en overrumplende æstetisk oplevelse.

”Kan I så forstå det” synes du at sige igennem dine kæmper værker ”hvad det er I gør ved naturen”.

Hos dig Ane Henriksen går personlighed og værker op i en højere enhed. At følge dine værkers udvikling er som at følge dit liv på godt og ondt. Nu foregår  dine daglige ture ikke længere langs Vesterhavet men midt i storbyens mylder og kaos, og tidligere værkers titler som ’Natur Lighed’, ’Roundup’, ’Gener og Grene’ er afløst af titler som ’at skælve’ ’gul og blå’ og ’hudløs’.

Et af dine seneste værker udstillet på Biennalen 2007 et stort uldent tæppe påtrykt et behåret mandebryst og med titlen ”Lidt for Susanne, Birgitte og Hanne” viser ikke blot din sans for humor men vidner også om nye eksperimenter. Og hvem ved måske byens blinkende neonreklamer en dag rykker så tæt på dit hjerte, at dit mådehold med farver afløses af et farveorgie. For som du siger på din egen underspillede facon: ”farverne skal føles logiske for mig”.

Ane: må du forsætte med at gøre dine ”gode fund” om ikke på stranden så måske i rendestenen. 

– Tillykke.
Astrid Krogh