Drømmer om at favne verden

Bodil Busk Laursen 2011 - Museumsdirektør, Kunstindustrimuseet

Drømmer om at favne verden skrev Ane Henriksen i 2004 i en tekst om sin søgen efter at skabe billeder, der rummer det eksistentielle, den sårbare balance mellem den omgivende og den indre verden, om at finde det personlige udtryk for sin søgen og at videregive sårbarheden via det tekstile håndværk. I sine mange uforglemmelige billedtæpper fra de sidste mere end 25 år har Ane Henriksen med fintmærkende seismografisk præcision ramt smertepunkterne i verden, i naturen og i menneskelivet og gennem værkerne formået at forløse erfaringer, som ingen kommer udenom.

Allerede fra debuten på Kunstnernes Efterårsudstilling i 1983 med billedvævningen ’Bunker’ fra Hanstholm stod det klart, at med Ane Henriksen var sket en af de markante fornyelser af dansk billedvævning, som siden 1960’erne var inde i et opbrud med den traditionelle gobelinvævning. Frem til i dag har Ane Henriksen arbejdet med serier af billedvævninger, hvor hun har udforsket temaer, der spænder fra ’I Planteri-get’, ’Husflid’, ’Opløsning - Forvandling’ til ’Ligklæder’ og ’Thy Kvadrater’. Fra de seneste år findes de både alvorlige og humoristiske digitalprintede ’Kvindesvøb’ og de nye store vævninger, som kan ses på udstillingen i Kunstindustrimuseet, hvor det autentiske materiale indgår i selve fortællingen - set fra kvindevinkel.    

Den første inspirationskilde for Ane Henriksen var naturen, især naturen ved Hanstholm, hvor hun boede i mange år. Vesterhavet, klitterne, sandet – det forblæste, det rå i materialerne mærket af sporene efter hav og vind og menneskene, der tugtes af Vestenvinden dag ud og dag ind. Naturindtryk-kene ses i en serie kvadratiske og abstrakte, næsten optiske billeder fra begyndelsen af 1990’erne, vævet i naturens farver med traditionel skaftevævsteknik og med titler som ’Marehalm tegner evigheden’, ’Skovens dampe’ og ’Reservat’. Stille og stærke billeder som forbinder fortid med nutid med evighed. 

Senere rejser Ane Henriksen intensivt til mange egne af verden, bliver verdensborger, og væver serier af værker med inspiration fra folkelige tekstiler - og i kærlighed til det tekstile klædes tyste medleven ved alle livets foreteelser fra fødsel, hverdag og livets højtider og indtil klædet endeligt svøbes om den døde. Bevægende er tekstilet ’Stabat mater’ fra 1997, hvor de uendelige rækker af ens hvidklædte kvindeskikkelser danner et ornament, en signatur for den lidende moder med korsets kontur som en uafrystelig skygge bag hver enkelt figur. Her og i andre af de samtidige ’Verdenstæpper - Ligklæder’ blandes indtryk fra den store verden, fra politik og krige, med menneskelivets grundvilkår. 

En foreløbig afrunding af Ane Henriksens kunstneriske forløb kom i 1998 i form af en publikation som led i Kulturmini-steriets daværende bogserie om unge kunsthåndværkere og designere. Bogværket har form som en komposition med billeder og tekster af kunstneren selv og digte fra Inger Christensens digtcyklus ’Sommerfugledalen’. Her møder vi en enestående symbiose mellem ord og tekstil, mellem poesi og billedvævning, og her væves liv sammen med kunst.

Siden – efter at Ane Henriksen flytter til København omkring 2001, er inspirationen især kommet indefra, fra hendes eget liv, fra brud, opbrud og skilsmisse. I en række af billeder i flere teknikker   undersøges krop og køn og deres indbyrdes relationer – især gennem inddragelse af materialer og motiver fra det kvindelige univers: barnets perleplader, navneklude og anden husflid. Størstedelen af Ane Henriksens værker fra disse år er monumentale billedvævninger i varierende og eksperimenterende teknikker og med indvævede islæt af en verden af forskellige brugte materialer, fundet overalt og med direkte tilknytning til billedernes motiver. Ved at arbejde med kontraster mellem motiv og materialer indkredses i disse betydelige værker menneskets sårbarhed - og styrke.

Ane Henriksen er i ordets sande betydning en tekstilkunstner. Hun forstår i sjælden grad at udnytte og mestre mediet. Der er i hendes værker en sammenhæng, hvor valget af materialer, teknik og struktur er en meget stor del af det færdige udtryk. Ofte har materialerne en direkte reference til værkets inspiration og titel, det er tekstilt på en helt særlig måde, for i hendes hænder bliver det tydeligt, hvad der karakteriserer tekstilet i forhold til andre materialer. Ane Henriksens værker opfattes af beskueren som tredimensionelle, uden at være fritstående, den tredimensionelle virkning opnås udelukkende gennem valget af struktur, materialer og teknik.
 
Ane Henriksen har siden debuten i begyndelsen af 1980’erne gennemført en intensiv national og international udstillings-virksomhed, og nyder med rette stor anerkendelse for sit originale og betydningsfulde virke for tekstilkunsten. En separatudstilling med værker af Ane Henriksen har længe stået på Kunstindustrimuseets ønskeseddel, og det er med glæde, at museet nu kan præsentere en omfattende udstilling med denne vigtige kunstners arbejde fra de allerseneste år.

Bodil Busk Laursen