Verdenstæpper / Ligklæder - og Thy Kvadrater
1993-97 (billeder á 196 x 140 cm.)
En serie tæpper, hvor jeg lægger min spredte viden og finder min koncentration – i samarbejde med folketraditionen – i traditionelle skaftevævsteknikker – med erindringens stilfærdige tone – som gulnede fotos og gamle udklip.
Jeg tænkte dem som Verdenstæpper. En kommentar til Verdenssituationen, som jeg oplever den fra strømmen af medieinformation. Jeg læste et sted, at det eneste spor FN-tropperne havde efterladt i Jugoslavien, var de tæpper som ligene var svøbt i. Består vores hjælp i at få ligene pakket pænt ind?
Mine Verdenstæpper viste sig at fremstå som en slags Ligklæder.
Jeg har ønsket at betone det vævede stof, klædet og klædets værdi i denne serie. Klædet som vi kender det i dagligdagen, som vi sanser og forbinder med noget trygt og nært - som rører ved os...